lørdag den 3. januar 2015

Gode råd og tips

Der er mange ting man som begynder ikke tænker over. Her er nogle gode råd og tips fundet rundt omkring:


  • Husk at starte med vinden i ryggen. Mange starter i forkert retning. Man kan bruge lidt løs dragesnor til at finde vindretningen.
  • Rul dragesnor nok ud fra starten, typisk 25-30 meter inden man forsøger at starte dragen. Det er som regel det bedste. Men hvis man ikke har en hjælper virker det også ind imellem at rulle det ud lidt ad gangen.
  • Alle drager har en minimums- og maksimumsvind de flyver bedst i. For svag vind, og de letter ikke, for høj vind, og de kan enten gå i stå, eller de falder ned da de deformeres for meget.
  • Minimumsvinden er ofte bestemt af forholdet mellem vægt og areal på dragen. Billige drager har ofte tunge stel, og lille areal. De dyre har kulfiber rør, og lettere materialer.
  • Begyndere bør ikke købe styrbare drager med et vingefang under 1.5-1.8 meter, da store drager flyver langsommere end små, og er lettere at styre. 
  • Ved styrbare drager bør man altid bruge liner der ikke er elastiske. De billige kommer typiske med meget elastiske liner som er fine til enkeltlinede drager, men gør en drage svær at styre.  Dyneema også kendt som Spectra liner købes ret billigt på eBay til under 20 øre/meter for 90 lb = 45 kg brudstyrke. 
  • Hvordan lander man en styrbar drage? Det gør man ved at flyve ud til siden, hvor vinden så vil ramme dragen fra en anden vinkel med mindre løft, og så vil dragen langsomt komme ned. 
  • Hvis dragen er ved at ramme jorden, så tag et skridt frem mod den, fremfor at forsøge at løse problemet. Løse linier tager meget fart af en drage.
  • Hvis din styrbare drage går i et spin, så skal du bytte håndtagene i samme retning som rotationen for at vikle linerne ud.
Der kan købes mange billige drager rundt omkring, og mange af dem er mere billige end gode. Så ofte er det værd at købe mærkevarer, eller de gode Kina varer. I Kina er der 2 gode mærker, ihvertfald indenfor 4-linede kunstdrager. Det er Freilein og Albatross. Deres kvalitet er helt i top. Freilein har mødt lidt kritik i starten, da nogle af deres modeller var kopier af andre drager, dog i bedre håndværksmæssig udførelse, og til en meget bedre pris.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar