3 Meter deltage drage fra Kina
Jeg har købt en 3 meter delta drage (300x135 cm) fra Aliexpress, Kina, til en pris af $25. Det er en rimelig pæn stor drage, som ses i toppen af nedenstående billede, hvor jeg har sat en 30 meter hale på købt på eBay. Når først drager kommer op i luften, så ser de hurtigt små ud. Dragen på jorden er en 4-linet Freilein Windrider X Vented (En Revolution lookalike, med bedre venting).
Dragen er lavet i ripstop nylon, og har en fin bearbejdning. Den kommer med en slag kulstofstænger (stoler ikke rigtigt på disse billige Kina stænger), og en tykkere Nylon line. Den pakkes ned i en lille lilla pose der er under 1 meter lang.
Det er hurtigt at samle den. Der er et normalt kryds i midten, hvor stængerne skal ind i lommer. Og på midten der der 2 stykker nylon som man bruger til at binde krydset sammen. Stængerne er af forskellig længde, og ikke mærket. Så man bør sætte mærker eller tape på det ene sæt.
I siderne er der lange lommer, hvor stængerne hele tiden er. De skal lige skubbes sammen inde i lommen, og så lukker man en velcro flap i bunden. Når jeg sætter have på, så er det omkring stængerne.
Delta drager har normalt godt af en hale til at stabilisere den. Dragen flyver fint, og rimeligt stabilt, men som næsten alle delta-dragerm så kan den godt finde på at lave et døds-dyk ind imellem. Dvs den dykker og går i jorden. Nu flyver jeg den ikke per håndkraft, men sætter den fast når den er oppe. Ellers skyulle man kunne redde et dødsdyk ved at give den mere line.
Men ellers står den rimeligt stabilt, og jeg skal på et tidspunkt have kamera op i den.
Jeg har fløjet den i vind fra 3-4 meter og op til stød på over 15 meter. I den kraftige vind virker det som om stængerne, specielt i siderne er bøjet, men den holder til det.
Som med alle andre 1-linede drager, så er det begrænset hvor sjove de er hvis vinden er kraftig nok. Så skal de bare op og passe sig selv, mens man flyver med de styrbare. Jeg sætter den fast til en tøjrepæl (Ligner en stor proptrækker) som købes i Harald Nyborg til under 30 kr. De er populære verden over.
Min søn på 7 år synes den er sej, både fordi den er stor, og fordi der er lidt træk i den. Og nok også fordi jeg har et fint hjul med håndtag og kuglelejer til at rulle snoren op på.